Der er 8 dage til det Amerikanske valg. I det mindste fra det tidspunkt jeg skriver det her. Som en 18-årig amerikansk statsborger i Danmark har jeg allerede stemt for en måned siden. Stemt for første gang. Jeg satte ét kryds ved min kandidat og sendte den i posten. Fra det punkt er der ikke meget mere jeg kan gøre. For mig har valget allerede forgået i halvandet år. Jeg har været investeret i den lange vej til det Hvide Hus siden Bernie Sanders valgte at stille op som præsidentkandidat for anden gang. Nu blev det jo ikke ham der blev demokraternes kandidat, men Joe Biden kan vi jo i det mindste forhandle med.
Det er mærkeligt at være amerikaner i Danmark. Jeg bor der ikke. Jeg har aldrig boet der. Men alligevel føler jeg en stor skam og sorg over hvad der er sket de sidste 4 år. Så samtidig med jeg personligt har skulle forholde mig til det hele og fulgte med i nyhederne, har jeg jo også skulle høre om det i samfundsfag og engelsk de sidste 4 eller 5 år. Jeg tror mange amerikanere i Danmark kan relatere til den hjerteskærende frustration over at skulle forholde sig til et så stort og magtfuldt land har så mange sindssyge problemer. Tror også denne frustration kommer fra den generelle absurditet der ikke bare omringer amerikansk politik, men medier. Når man kigger på USA udefra, og specielt fra et land som Danmark, kan det være nemt at se på det hele og ryste med hovedet over absurditeten, da man de sidste 4 år har hørt mest om Trump og Fox News og Skoleskyderier og Corona. Men det meget konservative billede af USA som folk ser over Atlanten, er ikke altid sandheden.
En meningsmåling fra den amerikanske avis The Hill viste at 69% af Amerikanere støtter et offentligt sygevæsen og forsikring. En NPR meningsmåling viser, at 60% af Amerikanere støttet strammere restriktioner for skydevåben. Demokraterne har vundet størstedelen af stemmer 6 ud af 7 valg siden 1992. USA er generelt et mere venstreorienteret land, selv hvis de i Danske standarder virker aldeles borgerlige. Alligevel er det svært at skulle konstant høre sit land blive omtalt som et sygt realityshow.
Jeg ved godt jeg skyder lidt i alle retninger i det her debatindlæg, men forestil jer i levede i et andet land end Danmark. Forestil jer, at i stadig har en sammenhæng til Danmark. Om i flyttet fra der, har familie der eller stammer derfra. Så forestil jer at Danmark havde de samme problemer som USA. Overvældende systematisk racisme, en regering der ikke reflekterede vælgernes ønsker, privatejede nyhedsmedier, en overforbrugskultur. Det hele. Forestil jer, at i ser på det her land, som i har en tæt relation til, brænde. Du ser dit land brænde og der er intet du kan gøre. Sådan føles det at være Amerikaner i Danmark. Du ser dine venner og familie lide, mens du har det fint. Du ser hadforbrydelse foregå i din hjemstat, læser om hvordan forsinkede stemmer ikke vil blive talt, skal høre fra din familieven, at lige overfor hvor hun bor, sælger tankstationen Trump merchandise og arbejder sammen med Trump vælgere i hendes underbetalte sekretærjob på hospitalet.
Jeg har jokende sagt før, at hvis der kommer en ny borgerkrig i USA, ville jeg flytte derned for at kæmpe for mit hjemland. Men jeg kan godt forestille mig at gøre det. Det lyder sindssygt, selv overfor mig selv. Men jeg kunne godt.
Jeg har denne længsel i mig, at selvom jeg indrømmer at USA er et mærkeligt land, ville jeg gøre alt for at gøre det bedre. Jeg gør derfor hvad jeg kan. Når der er noget nyt der sker politisk, gør jeg hvad jeg kan for at orientere mig. Når politiet skyder en sort mand ned uden grund, deltager jeg i BLM-protester. Ikke bare for at adressere racisme i Danmark, men for at vise solidaritet med min familie og venner i USA. Jeg gør hvad jeg kan, og nu har jeg stemt. Der er ikke meget andet at gøre nu end at vente. Hvem ved, måske taber Trump valget. Måske ikke. Lige meget hvad, tror jeg den her oplevelse vil hænge med mig. Den vil nok hænge med alle os amerikanere i Danmark. Et let suk, hvor vi fortsætter med vores liv.
Men det er ikke forbi. Selv hvis Trump taber, skal vi stadig kæmpe for Amerika. Vi har 15 millioner der har mistet deres sygeforsikring. Over 200.000 døde af corona. Ingen plan for klimaforandringer og et systematisk korrupt system. Der er meget at kæmpe for, selvom det ligger 5000km tværs over Atlanterhavet. Sådan er det for os amerikanere i Danmark.
Comments