Inden du kan få lov til at læse dette skønne debatindlæg, skal vi huske at sige: Dette debatindlæg har redaktionen fået tilsendt af en anonym person fra Gefion! Hvilket vi selvfølgelig er rigtig glade for! Så derfor bruger vi denne mulighed til at sige, at du skal være mega velkommen til at gøre det samme. FUSION skal jo være hele Gefions platform, så hvis du har en super fed samfundsfagsopgave du synes alle skal se, eller et lille digt om en plante i din vindueskarm, skal du ikke være bange for at sende det ind til os! Du kan både gøre det anonymt, men hvis du gerne vil have dit navn på, ville det være lige så fedt.
Skriv til os på vores mail: gefionfusionuwu@gmail.com eller klik på siden "kontakt os" og udfyld formularen. Så vender vi tilbage til dig, efter vi har vendt det i redaktionen.
I kan også sagtens skrive til os om forslag og alt muligt andet!
Men ikke mere sludder, her kommer sladderen:
Vi lever i en tid, vi ikke har set før, men som på en måde var meget forudsigelig: en tid klistret til skærme. Bortset fra, at dette ikke er frivilligt, og jeg tror mange unge har fået mere lyst til at komme væk fra dem under alt dette. Men ikke desto mindre er det den tid vi lever i, og det er svært at komme ud af den igen - i hvert fald lige foreløbig. Mange ville dog også referere til denne tid som bare "helvede". Hvilket ja, det kan jeg sagtens forstå, men - og her kommer hele pointen med denne debat - det hjælper ikke, at vi også lever i en tid fuld af ekkokamre.
Det, jeg mener med dette, er simpelthen, at vi, som elever. kun snakker om alt det negative under dette "helvede". Vi hidser hinanden op og maler fanden på væggen i disse ekkokamre. Misforstå mig ikke, fanden findes i dette helvede, men derfor behøver vi ikke gøre ham til et kilometer højt monster med 3 hoveder og 5 haler fuld af pigge. Det er fint, at fanden bare er en rød mand, der egentlig ligner en ged.
Jeg ved, hvor hårdt det er under corona. Jeg har selv siddet i timer og haft lyst til at smide computeren ud af vinduet, råbe af læreren og græde i min pude. Vi ved alle, hvor hårdt det er under corona. Men jeg synes, vi skal passe på hinanden, i stedet for at ophidse hinanden.
Selvfølgelig hvis der er et reelt problem, skal det løses - men at løse et problem betyder ikke, at man skal gøre problemet større. Det betyder, at man skal gøre problemet mindre. Snak med en lærer om det, men lad være med at skælde læreren ud. Snak med dine venner om det, men skab ikke ekkokamre, der får det til at lyde som om verden er ved at gå under.
Det ved vi godt den er, find på noget nyt.
Ja, vi skal forbedre situationen, men vi skal ikke gøre situationen til noget, den ikke er. Og hvis jeg må være så fræk: corona eller ej, gymnasielivet er hårdt. Det er fuld af lektier, det er fuld af forvirrende fag, det er fuld af det hele. Og nej, jeg mener ikke dette, som at vi aldrig skal prøve at forbedre det - man må og skal ikke være blind for forbedring - men vi behøver heller ikke ligefrem at ændre grundstenen af at gå i gymnasiet: at udfordre sig selv og lære noget nyt.
Når dette er sagt, er jeg fuldkommen enig i, at online undervisning ikke altid bliver håndteret på den bedste måde. Men lad os i stedet prøve at hjælpe lærerne med at hjælpe os.
Jeg indrømmer at dette sagtens kan lyde som om jeg pudser min glorie. Som om jeg ikke selv er en del af disse ekkokamre. Bare rolig, min glorie er ikke ren. Jeg har selv siddet og hidset mig selv og mine venner op, og gør det stadig. Selvfølgelig er vi frustrerede.
Dette skal mere forstås som nogle tanker jeg har gjort mig, og måske endda et forsøg på at forbedre denne situation… Det er i sidste ende op til jer.
Vi ønsker alle, at det hele snart er slut, og at vi kan vende tilbage til det normale. Dog med den indstilling vi har nu, er jeg bange for at normalen, vi ville vende tilbage til, ville være skuffende.
- Anonym
Kommentare